I maj 2023 startede Fonden Bindeleddet en intensiv indsats i Esbjerg kaldet Esbjergleddet. De har til formål at hjælpe sårbare unge med at navigere i livets problematikker. I fremtiden håber Esbjergleddet, at indsatsen vil blive implementeret i flere danske kommuner, og at de vil kunne forsætte i Esbjerg.
Af Caroline Schroll Madsen
Esbjergleddet er et mentorprojekt for sårbare unge, der kom til Esbjerg i maj 2023. Siden deres start i byen har de modtaget over 200 henvendelser fra sårbare unge, der har haft brug for en vejledende støtte i både stort og småt.
Signe Kubel og Betina Rosenkrantz er koordinatorer i Esbjergleddet, der også består af 20 frivillige. De forsøger at skabe overskud for sårbare unge, der ikke kan navigere i alt selv. Når man rækker ud til Esbjergleddet er det uden forpligtelser og uden, at det bliver registreret nogle steder. På den måde hjælper det de unge med at føle, at de stadig har ejerskab og kontrol over deres eget liv, samtidig med, at de rækker ud efter hjælp.
Betina Rosenkrantz beskriver Esbjergleddet som den stolpe i de unges liv, der kan være forebyggende for, at de ikke ryger på forsorgshjem, krisecenter eller socialpsykiatrien igen.
”De er så institutionstrætte, så når folk skal ind og rode i deres liv og fortælle, at de skal gøre det ene og det andet, så er der nogen, der siger nej tak til hjælp,” fortæller Betina Rosenkrantz.
Sunde, sociale fællesskaber
Signe Kubel fortæller, at de i Esbjergleddet har kortlagt næsten hele Esbjerg og har et stærkt samarbejde med forskellige fællesskaber og foreningstilbud.
De får henvendelser fra fagpersoner og kommunen, hvis der er et ungt menneske, der har brug for vejledning, eller hvis instanserne selv har brug for råd til, hvordan de skal vejlede og hjælpe de unge.
Esbjergleddet tager også mindst én gang hvert halve år til Uddannelseshuset Esbjerg, hvor de fortæller om indsatsen og stiller sig til rådighed. Derudover besøger de frivillige forskellige instanser, hvor de tilbringer tid med de unge.
Kultursociolog Sofie-lil Rasmussen, der er faglig koordinator ved forsorgshjemmet Skjoldbo, fortæller, at de på Skjoldborg hver mandag får besøg af frivillige fra Esbjergleddet. De frivillige formår at skabe en social relation og samvær, som de unge ikke kan få på samme måde med de socialfagligt ansatte på Skjoldbo.
Hun fortæller også, at de igennem koordinationsarbejdet med Signe Kubel og Betina Rosenkrantz har åbnet op for nye tilbud til fællesskaber og foreningsliv for de unge.
”Det betyder rigtig meget, for der er ofte udgifter, som kan være en stor barriere for, at vores unge mennesker kommer i gang med det, de ønsker sig,” fortæller Sofie-lil Rasmussen.
Hun tilføjer, at lige præcis de tilbud, der bliver åbnet op for, giver adgang til sunde, sociale fællesskaber for de unge.
Udgangspunkt i de unge
Det er essentielt for Esbjergleddet, at når de hjælper de unge, henviser de dem ikke til noget, hvorfra de selv skal finde vej. De tager med dem hele vejen, hvis der er behov for det.
”Det er det med at gå fra A til B, hvor man gerne vil det derude, men man ikke ved, hvad man møder. De unge har ønsker, de har mål, men der er bare ting, der er svære, når man er sårbar og ung og måske kommer fra nogle udsatte forhold,” siger Signe Kubel.
Betina Rosenkrantz fortæller, at det er vigtigt for Esbjergleddet, at ingen af de unge, der henvender sig, kommer ud og bliver efterladt, hvor de ikke kan bunde. Hvis de kan se, at det ikke er det rette tilbud for den unge, eller hvis den unge er syg og skal i Socialpsykiatrien, så hjælper Esbjergleddet dem også videre derfra. Der tages hele tiden udgangspunkt i de unges behov.
”Der opstår nogle gange en ubalance, når man stopper et sted. Det er ikke fordi, at den institution eller forening ikke har gjort det godt nok, der kan bare være nogle ting, der gør, at de ikke kan gå videre med dem, og det kan være svært at være i den mellemperiode,” siger Betina Rosenkrantz.
En investering i samfundet
Betina Rosenkrantz uddyber, at det uforpligtende i at henvende sig til Esbjergleddet hjælper på skamfuldfølelsen, der kan komme ved at indrømme, at tingene er svært. Derfor er det nemmere at henvende sig med de små ting, som ifølge Esbjergleddet ofte er de ting, der hober sig op og gør, at man ender med at miste balancen.
Signe Kubel tilføjer hertil, at det på den måde også er en investering i samfundet. Hun fortæller:
”Når de unge er i flow og ikke ryger tilbage i systemet via forebyggende hjælp, er det en besparelse. Der er både menneskelige omkostninger og økonomiske omkostninger i at ryge i igen, som vi med vores indsats er med til at forbedre ved at være bindeled.”
De håber, at der i fremtiden vil være flere bindeled i danske kommuner, da de ser det som en investering i samfundet. De er afhængige af, at man på et politisk plan anerkender, at de laver et kæmpe stykke arbejde i at forebygge yderligere mistrivsel blandt unge.
Signe Kubel og Betina Rosenkrantz tilføjer hertil, at Esbjergleddet kunne lade sig gøre, fordi Esbjerg Kommune støttede op omkring projektet. De så, at der var et problem, og var åbne og velvillige til at prøve nye løsninger.