Der vokser mange ting i skovbunden. Ifølge Benny Jensen er det også her, den mentale trivsel gror.
Af Signe Brejnholm Koch
I en skov på den vestjyske hede ved en lille by kaldt Marbæk, tæt på Esbjerg, skramler seks mennesker rundt i skovbunden på udkig efter svampe. En af de seks er Benny Jensen tidligere rådgiver og konsulent i den danske psykiatri med speciale i sammenhæng mellem naturen og psyken. Men for Benny er svampene ikke målet for skovturen.
Velvære kan findes i skovbunden
I dag er Benny 70 år gammel og pensioneret. Han fylder ikke meget, som han står midt i Marbæk plantage, brillerne indtager det meste af ansigtet og i siden af munden hænger en pibe. De ældede knogler forhindrer ham dog ikke i at bøge sig ned i skovbunden ved mistanken om en svamp.
Sammen med hans makker og svampementor Inger Kaxe, 81, rejser han rundt i Region Syddanmark for at tage interesseret med på svampejagt. Denne solrige onsdag i oktober er det esbjergenserne, der har fået tilbuddet. Men der er en større mening med udflugterne. De skal danne rammerne for folk, som bøvler med mentalt mistrivsel.
”Psyke og Natur” kalder de dem. Turen har til formål både at gavne deltagernes fysiske og psykiske helbred.
“Det handler ikke så meget om det, man ser i naturen, men det at man sidder og er en del af den”, fortæller Benny.
De fremmødte
Normalt er der flere deltagere end 6. Sidste uge have de 30 deltagere, heriblandt mange der ikke er selvhjulpne, og som i følge Benny derfor ikke selv har overskuddet til at tage initiativ. Men der er også plads til folk, der ikke bor på bosteder, men som døjer med stress eller depressions symptomer. Svampejagten omfavner alle, og skoven agerer frirum for psykisk syge, pårørende og svampeinteresseret.
“Det handler ikke så meget, om det man ser i naturen, men det at man sidder og er en del af den”, siger Benny.
Han erfarer, at de psykisk hårdest ramte deltagere i begyndelsen ikke engagerer sig i turen.
”I starten handler det ikke så meget, om at fortælle dem en hel masse. Der handler det mere om, at de skal finde roen. Jeg kalder det sansestimulation”.
Her sidder deltageren alene kigger på sine hænder eller kigger ned. Undgår samværet. Men opholder de sig i skoven i tilstrækkeligt lang tid, så varer det ikke længe, før hovedet begynder at rejse sig.
”De kigger på naturen, og der begynder hjernen at arbejde. Så rejser de sig, løfter foden og tager skridtet” fortæller Benny ”Og så skal der være nogle succesoplevelser hurtigt, som belønner dem for at have rejst sig”.
Og her spiller svampen en kæmpe rolle som belønning for at have taget skridtet.
Fremtidsudsigter
Benny er selv opvokset med naturen som legeplads, tæt på hav og strand. Han endte tilfældigt med et arbejde i psykiatrien og var med til at bringe naturen og psyken i sammenspil, lang tid før der overhovedet var forskning på området.
”Min motivation er, at folk finder nogle redskaber til at få det bedre”.
Han håber på at der i fremtiden igen kommer fokus på, hvordan nærvær med naturen kan hjælpe folk, der mistrives psykisk. Noget Region Syddanmark tidligere har været gode til at prioriteret. I dag er Bennys tidligere stilling i psykiatrien dog nedlagt.
Samtidig er han klar over at Inger, og ham er ved at blive gamle:
”Om 5 år håber jeg stadigvæk, at der vil være nogen som annoncerer åbne ture for psykiatrien”.