I Esbjerg afholdes der hvert år Fantasyfestival, som trækker besøgende til sig fra hele landet. Kommunen ser fantasy som en del af deres DNA og som en måde at skabe et inkluderende miljø i byen.
Af Caroline Schroll Madsen
Flere danske kommuner har et kendetegn. Aarhus er Smilets By, Aalborg er Nordens Paris, Odense er H.C. Andersens by.
Esbjerg kan du kende på, at du kan risikere at se din nabo i kappe og elverører på gaden – den er nemlig Danmarks fantasyhovedstad.
Fantasy bryder med jantelov
Fantasy blev introduceret til Esbjerg ved Fantasyfestivalens begyndelse i 2015, hvor der var 572 besøgende. Festivalen blev hurtigt taget godt imod, og dens popularitet er vokset for hvert år. Ved årets festival i september 2024 var der omkring 15.000 deltagende.
Jacob Krogsøe er forfatter, biblioteksformidler og projektleder for Fantasyfestival. Hans kollega Kirsten, som er bibliotekar, startede ideen om Fantasyfestival i Esbjerg. Han fortæller om tanken bag, at:
”Esbjerg er jo Danmarks yngste by, så selvom man i Vestjylland har utrolig meget jantelov, så har man også en lyst til at gøre ting lidt anderledes og lidt vildt.”
Jacob Krogsøe tilføjer, at festivalen tit er blevet spurgt af Københavns kommune, om de vil rykke dertil, men han fastslår, at de er Esbjergbaseret. De har i stedet fokuseret på at nå ud til borgerne i Esbjerg og har spredt noget af magien til byen. Det har de gjort ved at tilføje magiske elementer til håndgribelige objekter i byen. Byens berømte statuer, Menneskene ved Havet, bliver for eksempel beboet af kæmper og holder øje med ondskab.
Esbjerg kommune står sammen om festivalen
Jacob Krogsøe mærker et stærkt samarbejde mellem festivalen og kommunen, der har været involveret i festivalen siden begyndelsen. Skoler, gymnasier, musikhuse, lokale aktører m.m. tager aktivt del i festivalen, og i nogle skoler i Esbjerg er man også begyndt at have forløb med fantasy.
Festivalen er en del af kommunens kulturoplevelsesstrategi, hvor man ved at lave flere oplevelser til borgere og udefrakommende kan tiltrække flere tilflyttere til kommunen på sigt. Gennem kommunens oplevelsespulje har de støttet festivalen med et beløb på 2 millioner kroner over flere år.
Jacob Krogsøe mener, at kommunens deltagelse er en stor del af festivalens succes:
”Jeg tror, det allervigtigste i den måde, man gør tingene store på, det er ved at dem, man samarbejder med, har en stolthed omkring det og en følelse af medejerskab i tingene.”
Fantasyfestivalen har mere fokus på kvalitet fremfor kvantitet. Jacob Krogsøe slår fast, at dens formål er meningsfyldt, fordi den tager udgangspunkt i læring. Selve fantasygenren er inkluderende og er særlig relevant i en tid, hvor der er meget tale om diversitet. Festivalen danner et frirum, hvor man får lov at være uden begrænsninger.
Fylder byen med glade mennesker og fulde huse
Jacob Krogsøe fortæller, at festivalen bliver mødt med en stor stolthed fra Esbjergs borgere og kommune. Når festivalen starter, er det også borgmesteren, der holder åbningstalen.
”Nogle gange, når man laver projekter, så skal man nærmest tigge og bede politikerne om at være med – her har det faktisk nærmest været omvendt. Ikke fordi, jeg siger de står i kø, men alligevel lidt,” fortæller Jacob Krogsøe med et smil.
Kommunalpolitiker Rasmus Rasmussen fra Socialdemokratiet har kun positive ting at sige om festivalen. Både på grund af den store turisme, der fylder byen med glade mennesker og fulde huse og på grund af den stemning, festivalen skaber i Esbjerg. Han siger om festivalen, at:
”Den har en betydning for den måde, vi får sat Esbjerg på landkortet.”
For Rasmus Rasmussen er der ligesom Krogsøe heller ingen tvivl om, at fantasyfestivalen er en unik Esbjerg-ting, der er blevet en del af byen DNA.
Forandring og fællesskab
Steen Christiansen, der er PhD og professor i medier, kultur og æstetik og blandt andet specialiseret i fantasygenren, fortæller, at karaktererne i fantasy udtrykker en ydre version af en indre kamp. Det er derfor noget, mange mennesker vil kunne spejle sig i.
På den måde kan fantasy være med til at skabe et inkluderende forum, hvor man kan udtrykke sig selv på en unik måde. Steen Christiansen synes, at fantasyfestivalen i Esbjerg er et vidunder, der på et mindre politisk plan kan være med til at gøre en samfundsmæssig forskel:
”Festivalen skaber forbindelser, venskaber og bånd. At fantasy bliver anset som en mere naturlig del af kulturen skaber også en langt større accept af, at man kan se verden anderledes.”
Steen Christiansen uddyber, at det i fantasygenren er vigtigt at nedbryde mange negative problemstillinger. Der er derfor i meget af den nye fantasylitteratur fokus på at gøre op med samfundsproblematikker som patriarkalske kønsroller, racisme og magtstrukturer.
Fantasyforfatterne lader sig inspirere af andre kulturer og skaber karakterer og problemstillinger for at bryde problematikker. På den måde skaber fantasygenren en mere nuanceret og kompleks verdensopfattelse.
”At forfatterne er villige til at trække de her tematikker ind i fantasygenren gør også, at der er en større eksponering for læserne i forhold til de her problemstillinger, end man ellers ville møde dem,” fortæller Steen Christiansen.
Han afslutter, at man dermed gennem fantasygenren og dens udbredelse skaber åbenlyse forandringer og potentiale for fællesskab, og han ser Fantasyfestivalen i Esbjerg som et banebrydende eksempel på dette.
Rasmus Rasmussen ser også fantasy og Fantasyfestival som en mulighed for udvikling, og noget, der skal fylde mere i Esbjerg. Han mindes dengang, han var barn, hvor man så skævt til de mennesker, der elskede fantasy. Nu er han selv snart 50 år gammel og deltager altid i Fantasyfestivalen.
”Jeg synes, det er fedt. Vi er kommet videre,” fortæller han.