Det hidtidige behandlingstilbud har ikke vist sig effektivt. Nu skal ny behandlingsmetode sikre, at udviklingshæmmede med misbrugsproblemer får den rette behandling.
Af Marcus Mathias Franck
Indtil nu er udviklingshæmmede med et misbrug faldet gennem et hul i behandlingsindsatsen. Der har ganske enkelt ikke været et tilbud, der hjælper dem tilstrækkeligt. Men i Esbjerg Kommune finpudser man nu en ny metode, der skal skabe de bedste forudsætninger for vellykket behandling.
”Vi har tidligere forsøgt med konventionel rusmiddelbehandling for udviklingshæmmede, men det fungerer ikke særligt godt. Derfor ændrer vi nu grebene og afprøver en ny metode,” siger Jeannett Moesgaard, projektleder for M.U.R. og daglig leder af Alkoholbehandlingen i Esbjerg, Varde, Vejen og Fanø kommuner.
Den nye metode er en del af projektet ’Modning, Udviklingshæmning og Rusmidler’ (M.U.R) og samler fire danske kommuner, der i samarbejde skal udvikle nye arbejdsgange i behandlingstilbuddene til gavn for de udviklingshæmmede borgere. Og behovet for nye metoder er stort for den enkelte borger.
”Når man har en borger, der slår i bordet og råber ’nej, nej, jeg vil ikke’, når snakken falder på behandling, så må man tænke ud af boksen for at finde ind til borgeren,” siger Jeannett Moesgaard.
Tværfagligt samarbejde sætter borgeren i centrum
Når alkoholbehandler Line Lindberg har samtaler med en udviklingshæmmet borger, er de tre i lokalet. I centrum for behandlingen står nemlig samarbejdet mellem den faglighed, hun har som behandler, og den socialfaglighed som borgerens støttekontaktpersonen besidder. Og det er ikke tilfældigt. Når to bliver til tre, bliver det nemlig nemmere at sætte borgeren i centrum. Samarbejdet muliggør en større målrettethed i behandlingen.
”Med hjælp fra borgerens kontaktperson, kan jeg forberede mig på, hvordan jeg skal møde borgeren. Hvordan taler man bedst med borgeren, og skal der for eksempel være varm kakao eller kage, når de kommer,” siger Line Lindberg.
Den gængse behandling der tilbydes borgere med rusmiddelproblemer vil typisk være kognitiv behandling. Men mange af de borgere, der indgår i M.U.R.-projektet har netop kognitive udfordringer. Og det gør det ifølge Line Lindberg svært at nå ind til udviklingshæmmede borgere. Det er denne problematik, det tværfaglige samarbejde skal løse.
Leg og lethed kan løse tunge problemer
For at nå ind til den udviklingshæmmede borger peger Line Lindberg på samtalens karakter.
”Det kræver en anden lethed, en mere pædagogisk og legende tilgang. Det må også godt være lidt sjovt at være i behandling. De tjekker ud, hvis det bliver for tungt,” siger Line Lindberg.
Og de nye metoder virker. Vibeke Dybdal Jensen er kontaktperson for en af borgerne i M.U.R.-projektet. Borgeren har tidligere måtte stoppe i behandling, fordi den mere gængse behandling ikke fungerede. Men det er der lavet om på nu.
”Nøglen er helt sikkert, at hun ikke føler sig forkert, men at hun bliver mødt på et andet niveau og bliver hørt i behandlingen,” siger Vibeke Dybdal Jensen.
De samme udfordringer kræver anderledes løsninger
Udfordringerne for de udviklingshæmmede er ikke så anderledes, end de er for så mange andre. Når livet bøvler, kan man have behov for at dulme sig, og her kan rusmidler bliver en god ven. Men selvom udfordringerne er de samme, er der brug for andre løsninger, der tager udgangspunkt i de udviklingshæmmedes virkelighed.
”De redskaber vi bruger er visuelle, nede på jorden og nemme at forstå,” siger projektleder i M.U.R., Jeannett Moesgaard.
Et af de konkrete redskaber der bruges, er belønning, hvor man taler til det barnlige sind og motiverer borgeren.
”Belønningen kan være alt fra en fisketur med sin kontaktperson til en tur ned i byen og få en is,” siger Jeannett Moesgaard.
Jeannett Moesgaard påpeger, at de behandlingsmetoder der udvikles skal være mulige at drifte, når projektperioden udløber i 2026, så udviklingshæmmede borgere med misbrugsproblemer fortsat kan gribes. På landsplan gælder det 3.000 borgere, svarende til 6% af udviklingshæmmede, viser tal fra Socialstyrelsen. Og det er altså dem, Jeannett Moesgaard håber, at M.U.R.-projektet vil hjælpe.